Automatisk fakturering
Automatisk fakturering via nummerplade efterspørges i en række brancher og hos Optidata A/S er vi eksperter i at implementere løsninger, hvor fakturering sker ud fra nummerpladegenkendelse. Det giver en fuldt automatisk faktureringsproces, hvor jeres kunder faktureres pr. indkørsel eller tjekkes for et aktivt abonnement.
Vores system er fleksibelt, hvilket betyder, at I let får opsat regler, for hvem der skal faktureres, forskellige faktureringsniveauer og eventuelle fritagelser. Jeres kunder kan samtidig få adgang til en portal, hvor de kan følge med i deres faktureringer og indberette ændringer.
- Automatisk fakturering pr. indkørsel eller abonnements-tjek
- Let overblik og fleksible regler til faktureringsgrupper
- Kunderne får fakturering dagligt og kan ændre på tilmeldinger i portalen
Betaling via nummerplade er en gennemtestet løsning, der vinder frem i flere brancher og som kunderne allerede er komfortable med. Det er derfor en oplagt tilføjelse til alt fra genbrugsstationer til havne, parkeringspladser og mere. Betaling via nummerplade er både en sikker og let løsning.
Vores system har adgang til at hente data direkte fra Motorregisteret, SKAT og CVR, så I altid er sikre på, at I får den rette information ind til jeres fakturering, og I eksporterer nemt faktureringsgrundlaget til Navision, E-conomic, Axapta, KMD Debitor med mere.
Med Optidata A/S er I desuden altid sikre på, at I har et system, som er skabt med datasikkerhed for øje. Fra scanning af nummerplader og den videre databehandling derfra er I garanteret et system, som behandler jeres data fortroligt, så jeres kunder altid kan have maksimal tillid til jer.
Systemet kan tilpasses alt efter jeres behov, så det for eksempel registrerer, om køretøjer har påhæng. Såfremt påhæng skal faktureres yderligere, tilføjes dette automatisk, og det vil fremgå både for jer og kunden, så der altid er klarhed over faktureringsgrundlaget.
Med vores system til automatisk fakturering effektiviserer I jeres egne processer, samtidig med at I giver kunderne adgang til selv at hente bilag og få overblik over egne indkørsler. Det giver mere tid til jeres kerneopgaver, og kunden oplever, at alting kører automatisk.